Trailer Battle: To kommende thrillers

Naomi Watts og Sean Penn versus Russell Crowe
Vil Russell Crowe slå dem i Trailer Battlen?
(© Filmcompagniet)
Kino.dk’s trailer-battle giver dig chancen for at fortælle, hvilken af to ligeværdige film, du mener, ser fedest ud!

I denne omgang drejer det sig om to kommende thrillers - begge ser solide ud og begge har et imponerende hold bag sig.

Fair Game (2. december) fortæller den sande historie om CIA-agenten Valerie Plame, hvis identitet udleveres af regeringen, angiveligt fordi hendes mand har skrevet en artikel om malpraksis i Bush-administrationen.

Hovedrollerne spilles af Naomi Watts og Sean Penn, mens instruktøren Doug Liman er kendt for ’The Bourne Identity’.

The Next Three Days (6. januar) er genindspilningen af den aktuelle franske thriller Alt for hende. Russell Crowe spiller her ægtemanden til en kvinde, der pludseligt en dag anklages og dømmes for mord. Crowe, som sjældent ligger på den lade side, tager selvfølgelig kampen op for at få hende ud igen.

Instruktøren Paul Haggis har tidligere lavet ’Crash’ og skrevet manuskript til ’Million Dollar Baby’.