Trailer - Legend of the Guardians

Animationsfilm af instruktøren bag ‘Watchmen’
Fremtidens nye eventyrhelt er en ugle
(© Sandrew Metronome)
I noget der ligner en eventyrlig blanding mellem Happy Feet og Harry Potter-universet kommer snart filmatiseringen af de første tre bøger i serien ’Guardians of Ga'Hoole’.

Animationsfilmen handler om en krig mellem ugler, og er instrueret af Zack Snyder, manden bag voldelige værker som 300 og Watchmen.

Hovedpersonen er en ung ugle ved navn Soren. Han kidnappes af den onde hær St. Aggies, der styrer et børnehjem for ugler for at hjernevaske disse til at blive soldater.

Soren stikker af sammen med sin bedste ven og havner på øen Ga’Hoole, hvor de gode ugler kaldt Guardians kæmper imod ondskaben.

Filmen, der har fået navnet 'Legend of the Guardians', får premiere til november og kommer i 3D.