Trailer med Scarlett Johansson og Matt Damon

Cameron Crowe, instruktøren der gav os ’Jerry Maguire’ og dermed sætningen “you had me at hallo”, vender nu tilbage med feel good-dramaet ’We Bought a Zoo’.
Filmen bygger på den sande historie om Benjamin Mee, en enkemand og alenefar der pludseligt og uden nogen form for erfaring køber en zoologisk have inklusiv 47 eksotiske dyr.
Købet er et forsøg på at skabe en ny tilværelse og give sine to børn en ”storslået, autentisk, amerikansk oplevelse”.
Matt Damon spiller den gode Benjamin, mens Scarlett Johansson er den charmerende dyrepasser, der langsomt smelter enkemandens hjerte.
We Bought a Zoo får dansk premiere den 25. december. Her er den første trailer.