Trailer - Salmon Fishing in the Yemen

Svenske Lasse Hallström står bag flere vellykkede dramaer som Mit liv som hund, 'Hva’ så, Gilbert Grape' og 'Æblemostreglementet'. Men som Chocolat beviste, kan Hallströms film til tider blive en tand for sukkersøde.
Om instruktørens næste film, Salmon Fishing in the Yemen, formår at tackle den fine feelgood-balance, får vi at se, når denne får premiere til maj næste år.
Ewan McGregor, Emily Blunt og Kristin Scott Thomas spiller de bærende roller i den romantiske fortælling om et par mennesker, der forsøger at indføre lakse-fiskeri i mellemøstens Yemen. Den første trailer er netop landet, og indeholder blandt andet en scene, hvori McGregor ytrer: "When things get tricky in my life I talk to my fish".
Salmon Fishing in the Yemen bygger på Paul Tordays bestseller.