Trailer - Source Code

Første trailer til thrilleren med Jake Gyllenhaal
"Seriøst, det her tog springer snart i luften"
(© Summit Entertainment)
Det top-hemmelige militær-program "Source Code" tillader personer at træde ind i en anden persons krop i de sidste 8 minutter af deres liv.

På bedste Groundhog Day-manér, genlever Jake Gyllenhaal de samme 8 minutter igen og igen, i en anden mands krop. Formålet er, at forhindre et terrorist-attentat mod et Chicago-tog.

Men som traileren viser, er det intenst at overtage en anden mands liv i nogle minutter af gangen, og samtidig redde et tog fra en eksplosion.

'Source Code' er instrueret af Duncan Jones (Moon), men har endnu ingen dansk premieredato.