Trailer til 'Antichrist'

Se den uhyggelige trailer til Lars von Triers nye film.
Billede
Store nyheder til filmelskere af alle slags!

Traileren til Lars von Triers kommende og længe ventede gyser Antichrist er nu online.

Man kan enten elske eller hade den danske instruktør, men utvivlsomt er det, at når Trier deler ud af sit talent, er det aldrig ligegyldigt.

Gys i skoven
’Antichrist’ handler om et ægtepar, der efter at have mistet deres barn, flytter ud i en afsidesliggende skov. Snart viser det sig, at landet byder på andet end Morten Korch-idyl.

Parret spilles af Willem Dafoe (Spider-Man) og Charlotte Gainsbourg (I’m Not There), og traileren lever op til rygterne – dette ligner vitterligt et sandt Trier-værk.

Filmen har dansk premiere d. 29. maj.