Trailer til 'Fasandræberne'

En sag for Mørck
Billede

Traileren til Jussi Adler-Olsen-filmatiseringen 'Fasandræberne' er udkommet.

Smagsprøven viser naturligvis de to hovedpersoner Carl Mørck (Nikolaj Lie Kaas) og Assad (Fares Fares), der sættes på en ny opgave, da Mørck beslutter sig for at hjælpe den hjemløse Kimmie (Danica Curcic), som har en mørk fortid.

Vi møder også flere nye karakterer, deriblandt den excentriske sekretær Rose, spillet af Johanne Louise Schmidt, og de magtfulde finansmænd Ditlev Pram og Ulrik Dybbøl Jensen spillet af henholdsvis Pilou Asbæk og David Dencik.

Hovedplakaten er også blevet frigivet og kan ses på filmens profil.

Fasandræberne får premiere den 2. oktober.