Trailer til Hitchcock/Truffaut

Dokumentar om legendarisk møde
Hitchcock/Truffaut
(© Artline Films)

Toronto Filmfestival sluttede sidste søndag, og en af festivalens mest opsigtsvækkende dokumentarfilm er 'Hitchcock/Truffaut'. Filmen har nu fået sin første trailer.

'Hitchcock/Truffaut' tager udgangspunkt i de legendariske samtaler i 1966 mellem mesterinstruktørerne Alfred Hitchcock og Francois Truffaut, som udmøntede sig i en interviewbog om førstnævntes livsværk.

Dokumentaren inddrager diverse filmskabere som Martin Scorsese, Wes Anderson, Richard Linklater og David Fincher, der alle ser bogen som en milepæl og inspiration for deres eget instruktørvirke.

Truffauts formål med bogen var bl.a. at ændre samtidens opfattelse af Hitchcock, der ikke var anerkendt som en af de helt store instruktører.

Hitchcock/Truffaut er på nuværende tidspunkt ikke planlagt til dansk biografdistribution.