Trailerpremiere: Lang historie kort

Kærligheden blomstrer i ny dansk film
Billede
(© Per Arnesen)

Vi kan som de første præsentere traileren til den romantiske komedie Lang historie kort, der samler en række af dansk films førende skuespillere.

Trine Dyrholm, Danica Curcic, Jens Albinus, Mille Lehfeldt, Peter Gantzler samt Janus Nabil Bakrawi er nogle af de navne, der udfylder rollerne i filmen.

'Lang historie kort' handler om en vennegruppe, deres op- og nedture, romantiske forviklinger og morsomme episoder skildret over tre år og otte forskellige fester.

Som traileren afslører, kan vi forvente skæv humor og spirende kærlighed i debutanten May El-Toukhys kommende film.

Lang historie kort får premiere den 7. maj.