Ucensureret trailer til 'Lawless'

Hvis man skulle være i tvivl om, hvorvidt den kommende western-/gangsterfilm 'Lawless' går på kompromis med skildringen af vold og sex, bør denne trailer mane al skepsis til jorden.
Der er nemlig både blod og bare bryster i den ucensurerede trailer til filmen, hvori Tom Hardy og Shia LaBeouf spiller brødrene Bondurant, der ikke skyr nogen midler i håbet om at opnå Den amerikanske drøm i 1930ernes USA.
Manuskriptet er udfærdiget af sangskriveren Nick Cave, bearbejdet ud fra de virkelige begivenheder skildret i romanen 'The Wettest County in the World'. Filmen er instrueret af John Hillcoat, som Cave også arbejdede sammen med på 'The Proposition' (2005).
Lawless får premiere den 11. oktober.