Ugens premierefilm

The Expendables
Sylvester Stallone fører an i actionfilmen 'The Expendables', hvor han spiller Barney Ross, en lejesoldat, som gennem et helt liv har ladet sig hyre til beskidte job. Han hyres til at gennemføre et kup mod en besværlig, sydamerikansk diktator, men her er tingene ikke helt, hvad de ser ud til.
Sylvester Stallone har i dobbeltrollen som instruktør og skuespiller samlet sit eget team af eksperter til at befolke 'The Expendables', bl.a. actionstjerner som Jason Statham, Jet Li og Dolph Lundgren.
Letters to Juliet
I det romantiske drama 'Letters to Juliet' forlader Sophie Hall (Amanda Seyfried), en aspirerende journalist, New York sammen med sin forlovede, Victor (Gael Garcia Bernal), for at holde en romantisk ferie i Verona. Sophie finder et 50 år gammelt brev skrevet af Claire Smith om en ung italiener ved navn Lorenzo, som hun var dybt forelsket i som teenager.
'Letters to Juliet' er instrueret af Gary Winick, som også stod bag Bride Wars og Charlottes tryllespind.
Hund og kat imellem: Kitty Galores hævn
I 'Hund og kat imellem: Kitty Galores hævn' bliver den ældgamle kamp mellem katte og hunde indstillet, da de vælger at samarbejde mod en vanvittig kat. Kitty Galore, der er tidligere spion for organisationen MIJAV, er gået solo og har lagt en lumsk plan. Nu må katte og hunde forene deres kræfter.
'Hund og kat imellem: Kitty Galores hævn' er efterfølgeren til familiefilmen fra 2001 og vises med dansk tale og i 3D.
Kvinder uden mænd
Historien i 'Kvinder uden mænd' sammenfletter fire iranske kvinders liv i sommeren 1953, en turbulent periode i iransk historie, hvor et amerikansk ledet og britisk støttet statskup styrter den demokratisk valgte premierminister, Mohammad Mossadegh, og genindsætter Shahen ved magten.
'Kvinder uden mænd' er baseret på Shahrnush Parsipurs magisk-realistiske roman og er den iranske fotograf og kunstner Shirin Neshats første spillefilm.