Ugens premierefilm

Bokserobotter, dansk dramakomedie, tømmermænd på Kreta og Sundance-vinder
Hugh Jackman som boksetræner for en robot i 'Real Steel'
(© Sony Pictures)

Klik på en titel for at læse mere, se trailer og bestille billetter.

Undskyld jeg forstyrrer
Dansk dramakomedie af manden bag Frygtelig lykkelig (2008). I 'Undskyld jeg forstyrrer' fører den unge Helenes (Sara Hjort) søgen efter sin ukendte far hende til et lille, skrantende københavnsk teater, hvor et højst besynderligt persongalleri har sin daglige gang. Filmen er også med Søren Østergaard, Nicolas Bro og Stine Stengade, og man kan se et klip fra den nederst på siden.

Undskyld jeg forstyrrer

Real Steel
I science fiction-boksefilmen 'Real Steel' er enspænderen Charlie (Hugh Jackman) en uansvarlig og nedslidt eksbokser, som tjener til dagen og vejen ved at underholde publikum til tivolier og dyrskuer med en robot, der ligesom sin ejermand har set bedre dage. Læs meget mere om 'Real Steel' på vores temasite.

Real Steel

Scoreturen
Fire engelske drenge tager på scoretur på Kreta, men det viser sig, at deres drømme om at miste deres mødom er langt sværere end ventet. 'Scoreturen' er baseret på den britiske sitcom 'The Inbetweeners', og spillefilmen debuterede med Englands største åbningsweekend nogensinde for en komedie.

Scoreturen

Forbudt kærlighed
I dramaet 'Forbudt kærlighed' eksperimenterer de to iranske piger Atefeh og Shireen med deres spirende seksualitet, da Atafehs bror, Mehran, pludseligt vender hjem fra en afvænningsklinik for stofmisbrugere. Filmen vandt publikumsprisen ved dette års Sundance Filmfestival.

Forbudt kærlighed