Ugens premierefilm

Dansk drama, amerikansk komik og splat, en iransk stening og moderjord
Over gaden, under vandet
(© Sandrew Metronome)
Klik på titlen for at læse mere om filmen, se trailer eller købe/bestille billetter.

Over gaden, under vandet
Biografklub Danmarks næste film er et dansk drama med Sidse Babett Knudsen, Nicolas Bro og Anders W. Berthelsen.

Vi møder parret Ask og Anne, som har alt, hvad man kan ønske sig: Gode karrierer, dejlige børn, en lejlighed på Christianshavn. En morgen finder Anne dog ud af, at Ask vil have en pause, et valg der kommet til at berøre alle omkring dem.

Funny People
Adam Sandler spiller en berømt komiker, der får nyt mod på livet efter en nærdødsoplevelse. Seth Rogen spiller en yngre komiker, der får lov til at komme med på en underfundig revurdering af livet.

Instruktøren Judd Apatow har tidligere lavet ’The 40 Year Old Virgin' og 'Knocked Up', og i en birolle ses Eric Bana.

Zombieland
’Zombieland’ er en gyserkomedie, om en zombiebefolket fremtid, hvor to meget forskellige mænd - på hver deres måde - gør det, der er nødvendigt for at overleve.

Woody Harrelson er tilbage i stor stil som en yderst kompetent zombiejæger, der kun lever for at spise en sidste Twinkie-bar.

Soraya M.
Dette er en virkelig historie og ikke en af de rareste af slagsen.

I 'Soraya M.' insisterer én modig kvinde på at blive hørt i en verden af uretfærdighed, hemmeligheder og korruption.

Filmen foregår i Iran i 1986, hvor den franske journalist Freidoune Sehebjam (Jim Caviezel) møder Zahra (Shohreh Aghdashloo), der fortæller en tragisk historie.

Earth
Dokumentarfilm der indeholder billeder fra over 4.000 dages optagelser og følger forskellige dyrefamilier over en årscyklus - fra pol til pol, fra nord til syd, bydes der på helt enestående billeder.

'Earth' er spillefilmsudgaven af tv-serien 'Planet Earth' og har Patrick Stewart som fortæller.