Ugens premierefilm: Dansk mafiadrama, Quentin Tarantino og japansk animationsfilm

De første premierefilm efter biografernes genåbning
Billede
(© Kød & blod (Scanbox), QT8: The First Eight (Reel Pictures), Weathering With You (Camera Film))

Den første uge med spritnye premierefilm efter biografernes genåbning er endelig kommet - og du kan se frem til en masse spændende film.

d & blod

Sidse Babett Knudsen medvirker i sin første danske film i seks år som familiens matriak i det danske mafiadrama.

'Kød & blod' handler om 17-årige Ida, der efter sin mors død skal bo hos sin tante og fætre. Familien giver hende masser af kærlighed, men familiens kriminelle levevej sætter Ida i et dilemma, hvor hun skal vælge mellem at redde sig selv eller ofre sig selv for fællesskabet. 

'Kød & Blod' er instruktøren Jeanette Nordahls spillefilmsdebut, og den blev modtaget med stor ros til dens premiere ved Berlin Filmfestival. Læs vores interview med instruktøren og manuskriptforfatteren her.

  QT8: The First Eight
Dokumentaren gør publikum klogere på den ikoniske filmskaber Quentin Tarantino og hans første otte film. Filmen fortælles af Tarantinos samarbejdspartnere gennem tiden bl.a. Samuel L. Jackson, Tim Roth og Christoph Waltz.

Historierne bag kultfænomenerne som 'Pulp Fiction' og 'Reservoir Dogs' fortælles af Hollywoods største stjerner i en hyldest til den konstroversielle filmskaber. 

The Peanut Butter Falcon
Feel-good filmen handler om 22-årige Zak, der er født med Downs syndrom og drømmer om at blive professionel wrestler. Han bor på en institution, men da hans liv er kedeligt og dagene ligner hinanden, beslutter han sig for at stikke af.

Verden er dog overvældende for Zak, så da han møder Tyler, får han sig en ny ven, der tager ham under sine vinger.

Filmen har Shia LaBeouf og Dakota Johnson på rollelisten og er en moderne genfortælling af historien om Huckleberry Finn.

Weathering With You
Japansk animationsfilm hvor vi følger teenageren Hodaka, der løber hjemmefra. Han tager til Tokyo for at prøve lykken men uden penge, er det svært for Hodaka at klare sig. Hans liv lysner dog, da han møder pigen Hina, der kan styre vejret.

'Weathering With You' er en sød historie om venskab og kærlighed med et magisk fantasy-islæt. Instruktøren bag er Makoto Shinkai, der lavede den populære 'Your Name'

Dark Waters
Mark Ruffalo spiller hovedrollen i dette drama om en advokat, der opdager, at en af verdens største selskaber bevidst har forurenet drikkevandet i en amerikansk delstat. Han sætter livet på spil for at komme til bunds i sagen, men grundet virksomhedens store magt, er det svært at få den kriminelle gerning afsløret.

'Dark Waters' bygger på artiklen 'The Lawyer Who Became DuPont's Worst Nightmare', og filmen er instrueret af den oscar-nominerede filmskaber Todd Haynes.