Ugens premierefilm - uge 33

Premierefilmene i denne uge byder på Tom Cruise, teenagere med superkræfter, italienske ønsker og en Oscar-nomineret thriller.
Klik på titlerne for at læse mere og bestille billetter.
Mission: Impossible – Fallout
Tom Cruise er tilbage som Ethan Hunt for sjette gang i actionfilmen 'Mission Impossible – Fallout'. Efter en mislykket mission ender nogle atomvåben i de forkerte hænder og Hunt og hans gruppe tvinges til at samarbejde med CIA og en mere hårdhændet agent i et kapløb med tiden. Sagen stikker dog dybere end som så, især da gamle venner og fjender begynder at spøge i kulissen.
The Darkest Minds
I science fiction-filmen dræber en sygdom 98 procent af alle børnene i USA, og de resterende 2 procent får udviklet superkræfter og placeres i en indelukket facilitet. En 16-årig pige undslipper stedet og slutter sig til en gruppe andre teenagere på flugt fra regeringen. Filmen er baseret på romanen af Alexandra Bracken.
The Place
Den italienske 'The Place' følger en mystisk mand, hvis 'arbejde' er at opfylde folks ønsker. Til gengæld skal kunderne udføre opgaver for ham. Eksempelvis skal en mand kureres for Alzheimer, hvilket kræver, at hans kone placerer en bombe et offentligt sted, mens en pige ønsker at blive smukkere, hvilket kun sker, hvis hun begår et røveri.
Fornærmelsen
I den libanesiske 'Fornærmelsen' eskalerer en udveksling mellem den palæstinensiske flygtning Yasser og den libanesisk mekaniker Tony. Det, der startede som en mindre uoverensstemmelse vokser dog til en lokal sag, men ender som en retssag, der følges af hele nationen. Thriller-dramaet modtog en Oscar-nominering for Bedste Ikke-engelsksprogede film.