USA top 10: 'Avatar' nupper førstepladsen
Weekendens top 10 i USA

James Camerons epos Avatar tager som forventet førstepladsen i weekendens amerikanske billetsalg, mens den romantiske komedie Did You Hear About the Morgans og den prisvindende Up in the Air er nye på listen.
Avatar
Den sikre vinder i det amerikanske billetsalg er James Camerons 'Avatar', som indspillede 73 millioner dollars i weekenden. På verdensplan har filmen allerede indspillet 232,2 millioner dollars, hvilket gør den til den største globale åbningssucces, der ikke er en efterfølger. 'Avatar' har fået den sjettestørste internationale åbning nogensinde.
Sidste uges nummer et, Disneys klassisk håndtegnede Prinsessen og frøen, indspillede 12,2 millioner dollars og tog dermed andenpladsen, mens Sandra Bullock-dramaet The Blind Side opnåede en indtjening på 10 millioner i weekenden. Den er dermed Bullocks største sællert i USA foran The Proposal fra tidligere på året.
Did You Hear About the Morgans
Hugh Grant og Sarah Jessica Parker ligner det bedste match mellem topstjerner inden for den romantiske komedie med henholdsvis Notting Hill og Sex and the City på deres respektive cv’er. Alligevel indspillede filmen blot syv millioner dollars i åbningsweekenden, hvilket til dels må skyldes 'Avatar' og til dels et ufremkommeligt vintervejr, der har holdt amerikanerne inden døre.
'Did You Hear About the Morgans' har dansk premiere den 7. januar 2010.
The Twilight Saga: New Moon kommer ind på en femteplads med 4,3 millioner dollars i weekenden, efterfulgt af Clint Eastwoods Invictus med 4,1 millioner og Disneys A Christmas Carol med 3,4 millioner dollars.
Up in the Air
George Clooney spiller hovedrollen i 'Up in the Air', hvor han bliver hyret til at fyre folk. Filmen er nomineret til adskillige Golden Globe-priser, og den tager weekendens ottendeplads med 3,1 millioner solgte billetter, men mon ikke, at Clooney og et par priser på kontoen kan øge filmens omsætning hen ad vejen?
'Up in the Air' har dansk premiere den 28. januar 2010.
Brothers, genindspilningen af Susanne Biers danske film Brødre, tager niendepladsen med 2,6 millioner dollars, og endelig er komedien Old Dogs med John Travolta og Robin Williams nummer ti på listen. Den har indspillet 2,2 millioner i weekenden.
USA Top 10: 18.-20. december
1. Avatar - total $73 millioner
2. Prinsessen og frøen - total $44,7 millioner
3. The Blind Side - total $163,7 millioner
4. Did You Hear About the Morgans? - total $7 millioner
5. The Twilight Saga: New Moon - total $274,5 millioner
6. Invictus - total $15,8 millioner
7. A Christmas Carol - total $130,7 millioner
8. Up in the Air - total $8,1 millioner
9. Brothers - total $22 millioner
10. Old Dogs - total $43,5 millioner