USA top 10: Bullock slået af en frø

'Prinsessen og frøen' stryger ind på førstepladsen i USA foran Sandra Bullocks 'The Blind Side'
'Prinsessen og frøen' ligger nummer et i USA
(© Walt Disney Pictures)
Weekendens billetsalg fra USA byder på en ny førsteplads til Disneys håndtegnede 'Prinsessen og frøen'. Se de nyeste og mest populære film i USA netop nu.

Prinsessen og frøen
Disneys nye tegnefilm indspillede 25 millioner dollars i weekenden og rykker dermed foran sidste uges nummer et, The Blind Side med Sandra Bullock.

'Prinsessen og frøen' har nu indspillet i alt 27 millioner dollars, hvilket ikke er overrumplende, men stadig en pæn åbning for tegnefilmen. 'The Blind Side' er derimod helt oppe på 150 millioner dollars, kun 13 millioner fra Sandra Bullocks største succesfilm, The Proposal.

'Prinsessen og frøen' har premiere den 11. februar 2010.

Invictus
Clint Eastwoods drama med Morgan Freeman som Sydafrikas tidligere præsident og Matt Dillon som en ung rugbyspiller nupper weekendens tredjeplads.

'Invictus' har dog kun indspillet ni millioner dollars, hvilket er lidt skuffende, når man tænker på de populære kræfter, der står bag. På den anden side er Eastwoods film svære at slå af pinden i det amerikanske billetsalg, så mon ikke, at 'Invictus' også formår at indspille en god sjat penge?

'Invictus' har premiere den 25. februar 2010.

Dermed er The Twilight Saga: New Moon nede på en fjerdeplads med otte millioner, men er stadig listens største sællert med en totalindtjening på 267 millioner dollars. Det er 74 millioner mere, end etteren Twilight formåede at indspille i hele sin biograftid.

USA Top 10: 11.-13. december

1. Prinsessen og frøen – total $27,9 millioner
2. The Blind Side - total $150 millioner
3. Invictus – total $9 millioner
4. The Twilight Saga: New Moon - total $267 millioner
5. A Christmas Carol - total $124,4 millioner
6. Brothers - total $17,4 millioner
7. 2012 - total $155,3 millioner
8. Old Dogs - total $39,9 millioner
9. Armored - total $6,6 millioner
10. Ninja Assassin - total $34,3 millioner