USA top 10: Endnu en Paranormal Activity-film sejrer

Som to af sine forgængere debuterer 'Paranormal Activity 4' på 1. pladsen foran en svag 'Alex Cross'.
Paranormal Activity 4
Gyser-efterfølgeren indspillede 30,2 mio. dollars i weekenden og overtog dermed 1. pladsen i de amerikanske biografer. Selvom det var en fin åbning, landede filmen ikke i nærheden af forgængerne, der henholdsvis tjente 52,6 mio. dollars (Paranormal Activity 3) og 40,7 mio. dollars (Paranormal Activity 2) i deres åbningsweekender. Noget kunne dermed tyde på, at fansene er ved at miste interessen for serien, der lige har fået bekræftet endnu en efterfølger. 'Paranormal Activity 4' er aktuel i de danske biografer.
Alex Cross
Tyler Perry spiller for første gang hovedrollen i en film, der ikke er baseret på hans eget materiale, og det blev til 11,8 mio. dollars i åbningsweekenden og en 5. plads. 'Alex Cross' er en ny film i thriller-serien, som i 1997 begyndte med Kiss the Girls (13,2 mio. dollars) og 'Along Came a Spider' (16,7 mio. dollars), der havde Morgan Freeman i hovedrollen. Sammenligner man billetter, solgte filmen omtrent halvdelen af 'Kiss the Girls'. 'Alex Cross' er ikke planlagt til dansk biografpremiere.
Top 10-filmene indtjente sammenlagt 118,6 millioner dollars i weekenden, hvilket er 13 % bedre end sidste år, hvor 'Paranormal Activity 3' debuterede som nr. 1.
Top 10 USA: 19. - 21. oktober
1. Paranormal Activity 4 - total $30,2 mio.
2. Argo - total $43,2 mio.
3. Hotel Transylvania - total $119 mio.
4. Taken 2 - total $86,8 mio.
5. Alex Cross - total $11,8 mio.
6. Sinister - total $18,2 mio.
7. Here Comes the Boom - total $23,2 mio.
8. Pitch Perfect - total $45,8 mio.
7. Frankenweenie - total $28,3 mio.
10. Looper - total $57,8 mio.