USA top 10: 'Karate Kid' triumferer

De nyeste og mest populære film i USA
Jackie Chan og Jaden Smith i 'The Karate Kid'
(© Sony Pictures)

'The Karate Kid' slår Shrek af pinden som den mest sete film i USA i denne weekend efterfulgt af 'The A-Team'. 1980erne er på mode igen.

The Karate Kid
Genindspilningen af 80er-klassikeren åbnede som lyn og torden i weekenden med en indspilning på 55,7 millioner dollars, og derved slog den 'Shrek den Lykkelige', som ellers har ligget nummer et de sidste tre uger.

11-årige Jaden Smith, som er søn af Hollywood-stjernen Will Smith, spiller hovedrollen over for Jackie Chan, der oplærer ham i kung fu. 'The Karate Kid' er produceret for 40 millioner dollars, så man må sige, at det er en vellykket første weekend for filmen.

'The Karate Kid' har dansk premiere i august.

The A-Team
På andenpladsen finder vi filmatiseringen af tv-serien fra 80erne, 'The A-Team'. Actionkomediens bulder og brag indbragte den 25,7 millioner dollars i weekenden, og med hovedrollenavne som Liam Neeson og Bradley Cooper var der forventninger om en tættere 80er-dyst med 'The Karate Kid'.

Shrek den Lykkelige
Den fjerde Shrek-film har vist stor styrke. Animationsfilmen faldt kun 38 % siden sidste weekend, og den har netop rundet de 200 millioner dollars i totalsalg.

Den følger derfor den trend, 3D-film har vist den seneste tid, hvor også 'Sådan træner du din drage' var på USA’s top 10 i hele ti uger.

Top 10-filmene indspillede sammenlagt 140,5 millioner dollars, hvilket er en 9% stigning sammenlignet med sidste år, hvor The Hangover lå nummer et med 32,8 millioner.

Top 10 USA: 11.- 19. Juni
1. The Karate Kid - total 55,6 millioner
2. The A-Team - total 25,6 millioner
3. Shrek den Lykkelige - total $210 millioner
4. Get Him to the Greek - total $36,4 millioner
5. Killers - total $30,2 millioner
6. Prince of Persia: The Sands of Time - total $72,2 millioner
7. Marmaduke - total $22,2 millioner
8. Sex and the City 2 - total $84,6 millioner
9. Iron Man 2 - total $299,2 millioner
10. Splice - total $13,1 millioner