USA top 10: Mægtige Thor erobrer 1. pladsen

De nyeste og mest populære film i USA
Hammer-time!
(© UIP)
Thors hammer satte konkurrenterne på plads i de amerikanske biografer langt foran weekendens to andre premierefilm - ’Jumping the Broom’ og ’Something Borrowed’.

Thor
66 mio. dollars var mere end nok til at slå Fast Five af pinden i sin anden weekend. Kenneth Branaghs bud på Marvels superhelt indkasserede årets anden største debut, og indhenter formentlig sit budget på 150 mio. dollars i USA alene.

Jumping the Broom
Komedien om to vidt forskellige familier til det samme bryllup debuterede på 3. pladsen med 13,7 mio. dollars. Med et budget på sølle 7 mio. dollars er filmen allerede et hit, og der er dansk premiere den 18. august.

Something Borrowed
Weekendens tredje premierefilm, der også har et bryllup som emne, åbnede på 4. pladsen med 13,2 mio. dollars. Filmen med Ginnifer Goodwin og Kate Hudson i hovedrollerne har kostet 35 mio. dollars at producere, og har dermed noget længere i mål end den tematiske beslægtede konkurrent på 3. pladsen. 'Something Borrowed' (hvis danske titel er ’Skal, skal ikke?’) har premiere herhjemme den 7. juli.

Weekendens samlede billetsalg var 11 % lavere end samme weekend sidste år, hvor Iron Man 2 debuterede på 1. pladsen med 128,1 mio. dollars - den femte største åbningsweekend nogensinde.


Top 10 USA: 6.-8. maj
1. Thor - total $66 mio.
2. Fast Five - total $83,6 mio.
3. Jumping the Broom - total $13,7 mio.
4. Something Borrowed - total $13,2 mio.
5. Rio - total $115 mio.
6. Water for Elephants - total $41,6 mio.
7. Tyler Perry's Madea's Big Happy Family - total $46,8 mio.
8. Prom - total $7,8 mio.
9. Soul Surfer - total $36,7 mio.
10. Hoodwinked Too! Hood vs. Evil - total $6,7 mio.