USA top 10: Påskeharen er et hit

De nyeste og mest populære film i USA
Påskeharen for fuld musik
(© UIP)
Weekendens tre nye film blev også de mest populære i de amerikanske biografer.

Hop
Påskenharen køres over, og den uheldige bilist må tage sig af den noget støjende patient med en ualmindelig sød tand. Konceptet resulterede i en flot åbningsweekend på 37,5 mio. dollars og en 1. plads. Familiefilmens budget er 63 mio. dollars og 'Hop' ligner en succes i stil med Alvin og de frække jordegern.

Source Code
Filmen med Jake Gyllenhaal, der får flere forsøg til at forhindre den samme katastrofe, fik gode anmeldelser og debuterede på 2. pladsen med 14,8 mio. dollars. Budgettet på 32 mio. dollars er forholdsvist lavt for en science fiction-film, som inden længe har sine omkostninger dækket ind. 'Source Code' får dansk premiere den 16. juni.

Insidious
Den overnaturlige gyser af instruktøren bag den første Saw-film, debuterede ganske pænt på 3. pladsen med 13,3 mio. dollars. Filmen fik tilmed udmærkede anmeldelser og med et mikroskopisk budget på 1,5 mio. dollars, er der tale om en stor succes for det nystartede filmselskab, FilmDistrict. ’Insidious’ kan ses herhjemme fra den 16. juni.

Weekendens samlede billetsalg var hele 34 % lavere end samme weekend sidste år, hvor Clash of the Titans debuterede på 1. pladsen med 61,2 mio. dollars.


Top 10 USA: 1.-3. april
1. Hop - total $37,5 mio.
2. Source Code - total $14,8 mio.
3. Insidious - total $13,3 mio.
4. Diary of a Wimpy Kid: Rodrick Rules - total $38,2 mio.
5. Limitless - total $55,5 mio.
6. The Lincoln Lawyer - total $39,4 mio.
7. Sucker Punch - total $29,8 mio.
8. Rango - total $114 mio.
9. Paul - total $31,8 mio.
10. Battle: Los Angeles - total $78,5 mio.