USA top 10: 'Thor' hitter stadig

Trods udmærkede resultater kunne weekendens nye film, 'Bridesmaids' og 'Priest', ikke følge med superhelten Thor.
Thor
Med 34,7 mio. dollars i weekenden har Kenneth Branaghs ’Thor’ nu indspillet 119,4 mio. dollars i USA på bare to uger. Det betyder at filmen indtjener sig selv i USA alene, og det lover godt for den kommende Avengers-film, hvor Chris Hemworths også vil optræde som den nordiske gud.
Bridesmaids
26,2 mio. dollars var en overraskende god debut for den grove komedie om bryllupsforberedelse og veninderivalisering. Filmen har kostet 32,2 mio. dollars at producere og får dansk premiere den 21. juli.
Priest
Weekendens sidste nyhed debuterede på 4. pladsen med 15 mio. dollars. 3D-filmen leverede dermed på det forventede niveau men med et budget på 60 mio. dollars, har filmen stadig lang vej hjem. 'Priest' har dansk premiere den 16. juni.
Weekendens samlede billetsalg var 2 % lavere end samme weekend sidste år, hvor Iron Man 2 forblev på på 1. pladsen med 52 mio. dollars.
Top 10 USA: 13.-15. maj
1. Thor- total $119 mio.
2. Bridesmaids - total $26,2 mio.
3. Fast Five- total $170 mio.
4. Priest - total $15 mio.
5. Rio- total $125 mio.
6. Jumping the Broom - total $25,8 mio.
7. Something Borrowed - total $25,5 mio.
8. Water for Elephants- total $48,6 mio.
9. Tyler Perry's Madea's Big Happy Family- total $50,2 mio.
10. Soul Surfer- total $39,2 mio.