USA top 10: Venskabelig sex i høj kurs

De nyeste og mest populære film i USA
Billede
(© UIP)
’No Strings Attached’ debuterede på 1. pladsen som den eneste nye biograffilm på den amerikanske top 10-liste.

Komedien, hvor Natalie Portman og Ashton Kutcher forsøger at kombinere venskab med sex uden at blive kærester, åbnede med 19,7 millioner dollars, og det sendte Portman til tops for blot anden gang i karrieren (første gang var med V for Vendetta i 2006).

70 % af publikum var kvinder, og med et produktionsbudget på 25 millioner dollars har filmen stort set tjent sig selv hjem på den første weekend i biograferne.

No Strings Attached (der har fået den danske titel ’Venskab med fryns’) får dansk premiere den 7. april.

Weekendens billetsalg var 31 % lavere end samme weekend sidste år, hvor Avatar (igen, igen) forblev på 1. pladsen med 34,9 millioner dollars.


Top 10 USA: 21.-23. januar
1. No Strings Attached - total $19,7 millioner
2. The Green Hornet - total $63 millioner
3. The Dilemma - total $32,7 millioner
4. The King's Speech - total $57,3 millioner
5. True Grit - total $138 millioner
6. Black Swan - total $83,3 millioner
7. Little Fockers - total $141 millioner
8. The Fighter - total $72,7 millioner
9. Yogi Bear - total $88,6 millioner
10. TRON: Legacy - total $163 millioner