Verdens værste anmelder?

Manden de kaldte kontrær
Anton Ego - madanmelderens svar på Armond White?
(© Pixar/Ratatouille)

Det sidste kapitel i Harry Potter-serien og The King’s Speech er dårlige film, men Battle: Los Angeles og Resident Evil: Afterlife er til gengæld gode.

Armond White opfattes af nogle som den dårligste etablerede og professionelle anmelder i verden, og han er blevet semi-berømt af selvsamme årsag.

Den 61-årige amerikaner, der i 14 år anmeldte film for New York Press, og som nu er redaktør og anmelder på CityArts, er nemlig ualmindeligt trodsigt anlagt.

Man kan næsten være sikker på, at han er utilfreds med de fleste anmelderdarlings og i stedet elsker film, der generelt bliver udskældt over hele linjen.

Herhjemme finder man selvfølgelig også den professionelle kritiker, som er uenig med den resterende anmelderstab om en given titel, men det er yderst sjældent den samme anmelder igen og igen.

Næste gang er det en anden kritiker, der er utilfreds med filmen, som alle de andre kan lide, og derfor stikker ingen i sidste ende ud fra mængden - i hvert fald ikke på samme måde som Armond White.

Vi har samlet 10 gode og dårlige film ifølge Armond White:

Gode film:
Clash of the TitansFantastic Four: Rise of the Silver Surfer, From Paris with Love, G.I. Joe: The Rise of Cobra
, Grown Ups, Jonah Hex, Land of the Lost, The Last SongTransformers: Revenge of the FallenYour Highness
 
Dårlige film:
Avatar, Black Swan, The Dark KnightDistrict 9, Inception, Inglourious Basterds, The Social Network, The Town, Toy Story 3Un prophete
 
Er det befriende med en professional kritiker som Armond White, og er der nogle danske anmeldere, du stoler mere på end andre?

Samlet liste på Rotten Tomatoes med Armond Whites anmeldelser.