Vind statistroller i stjernespækket film

Festklædt par søges til bryllupsscene
Billede
(© Miso Film)

Den kommende film Lang historie kort optager lige nu med bl.a. Mille Lehfeldt, Jens Albinus, Trine Dyrholm, Peter Gantzler, Cecilie Stenspil, Ola Rapace og Danica Curcic på rollelisten.

May el-Toukhys debutfilm er et humoristisk portræt af den moderne kærlighed og følger en gruppe venners højdepunkter samt nedture over otte forskellige fester.

En af disse fester er et bryllup, og kino.dk kan nu eksklusivt holde åben casting til to statistroller, der skal deltage i bryllupsfesten, der optages på Fyn den 4. juli.

Statisterne skal kende hinanden godt, da de skal spille et romantisk par (alle aldre, køn og nationaliteter er velkomne).

Præmien inkluderer:
- En hel dag på optagelse med et professionelt filmhold
- Tak til-kreditering i rulleteksterne
- Transport til og fra Fyn
- Overnatning på samme hotelværelse på Fyn

Sådan deltager man:
- Send et billede, hvor I forestiller et par, der er klædt på til fest
- Billedet sendes til stine@kino.dk eller lægges på Instagram med hashtag #kinostatist
- Deadline er fredag den 27. juni, og Miso Film vælger vinderne

Lang historie kort får biografpremiere den 19. marts 2015.