Vinderen er fundet!

Se hvem der vandt en rejse til L.A. med 'The Green Hornet'
Billede
(© Sony Pictures)
Tak for alle de mange flotte og originale bud på nye superkræfter!

Vinderen af den store Green Hornet-konkurrence blev:
Annette Bennebjerg for den grundige kreation af superheltinden Icewoman på denne hjemmeside. Icewoman er dækket ind med alt lige fra dragt, kræfter og oprindelse til skurkenemesis.

Stort tillykke til Annette, der skal til Los Angeles og dække gallapremieren på 'The Green Hornet' for kino.dk!

Vi vil samtidig gerne hylde de, der ikke vandt, men kom tæt på:

Tobias Thorgaard var tæt på at vinde for sin omfattende youtube-julekalender om den intergalaktiske superhelt Skylar. Den eventyrlige føjleton er inspireret af såvel Star Wars som Fredag den 13. Flot indsats!

Også Cecilie Gellert Nielsen imponerede med helten Rory MuscleMan Mann, der både er aktiv på Facebook, Twitter, Formspring og selvfølgelig e-mail

Special mention går til Alexander og Mads, der havde photoshoppet isbjørnen fra Nordisk Film om til en superhelt og inkluderet undertegnede i oplægget.

Kino.dk sørger for at sende en lille trøstepræmie af sted til Tobias, Cecilie, Alexander og Mads og takker alle for indsatsen!

The Green Hornet får dansk premiere den 27. januar


----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

I The Green Hornet beslutter arvingen af et avisimperium (Seth Rogen) sig for at blive superhelten The Green Hornet og i fællesskab med kampsportseksperten Kato bekæmpe hårdkogt kriminalitet.

Filmen får dansk premiere den 27. januar 2011 - men to heldige kino.dk-brugere behøver ikke vente så længe!

Vind rejse til L.A.
Sony Pictures giver i samarbejde med kino.dk en heldig vinder med en ledsager en enestående mulighed for at deltage i gallapremieren på superheltefilmen ’The Green Hornet’ i Los Angeles den 10. januar 2011 i selskab med filmens stjerner!

Præmien inkluderer:
Rejsen tur/retur for to personer
Fire overnatninger for to personer på dobbeltværelse - inkl. morgenmad
Gallapremiere på ’The Green Hornet’ for to personer
Rejseforsikring for to personer
Et Bloggie Touch kamera fra Sony Electronics  til rejsen, så der kan optages video til kino.dk

Programmet:
Lørdag den 8. januar 2011 - ankomst i L.A.
Søndag den 9. januar 2011 - fridag
Mandag den 10. januar 2011 - gallapremiere på ’The Green Hornet’
Tirsdag den 11. januar 2011 - fridag
Onsdag den 12. januar 2011 - afrejse fra L.A.

 

Sony Pictures 
Hvordan skal din superhelt se ud?

Sådan deltager du:
Helten The Green Hornet blev skabt af George W. Trendle og Fran Striker i 1930erne, og kendetegnes ved at bære et stilfuldt jakkesæt og en lille maske, køre i bilen The Black Beauty og bruge grønt gas som våben.

For at deltage i konkurrencen skal du lade dig inspirere af vores grønne helt og skabe din helt egen superhelt!

Det står dig frit for, hvordan du vil deltage. Send os en mail (stine@kino.dk) eller noget med posten (kino.dk, Kompagnistræde 14D, 3. sal, 1208 KBH K), skriv i kommentarfeltet herunder, design din kino.dk-profil om til en superhelte-profil eller find selv på noget helt andet … så længe det er originalt, deltager du!

Konkurrencen stopper den 20. december. Vinderen vil få direkte besked.
Man skal være over 18 år for at deltage.
Det er inkluderet i præmien, at man dækker gallaen og sit eventyr på det videokamera, man vinder, så vi kan vise det her på kino.dk.

Må den bedste superhelt vinde!

Air France
KLM Skyteam          Sony

Shoot brilliant photos and Full HD videos, then upload in moments
12.8MP stills, Full HD, 360 Video, 8GB, USB arm and sharing software, 7.6cm/3" touchscreen, HDMI®

Oplev verden med KLM/Airfrance, se vore destinationer her!