Wesley Snipes på vej i fængsel

Den 45-årige skuespiller, Wesley Snipes, der havde sin storhedstid i 90’erne står nu overfor tre år bag tremmer.
Billede
Wesley Snipes står anklaget for skattesnyd, og anklageren ønsker den maksimale straf for at sætte et eksempel. Oveni fængselsstaffen skal stjernen fra 'Blade' betale en bøde på hele 5 millioner dollars. Den endelig dom forventes at falde den 24. april.

Bøden skulle være til at betale for Wesley Snipes hvis honorar for 'Blade: Trinity' var 13 millioner dollars – filmen fra 2004 er i øvrigt den seneste af mandens film, der har været vist i de danske biografer.

Wesley Snipes gennembrud var Spike Lees 'New Jack City' (1991), der blev fulgt op af store roller i 'White Men Can't Jump', 'Passenger 57', 'Rising Sun' og 'Demolition Man'.

På det seneste har Wesley Snipes været at se i mere ukendte film som Walter Hills udmærkede fængselsdrama 'Undisputed' (2002) samt direkte-på-DVD og Steven Seagal lignende titler som '7 Seconds', 'The Marksman', 'The Detonator' og 'The Contractor'.