Wonder Woman giver ikke op! Hun får bare en ny premieredato
Superheltinden er klar, når biograferne genåbner
I dag er en svær dag for biograferne landet over med nedlukningen af 38 kommuner.
Restriktionerne betyder, at flere film må finde nye datoer - heriblandt en af årets mest ventede film, Wonder Woman 1984.
Nu melder Warner Bros. Danmark ud, at Gal Gadots amazonekriger bare ankommer lidt senere - nemlig den 14. januar, når biograferne forventes at være tilbage.
Skulle restriktionerne udvides yderligere ind i det nye år, tager Warner naturligvis bestik at dette, skriver de i deres pressemeddelelse.
Den planlagte forsalgsstart på onsdag er naturligvis aflyst.