Zulu Sommerbio kommer til Aarhus
Fra i dag er der film i det fri i Jyllands største by

Den tredje by på Zulu Sommerbio-programmet er Aarhus, og i dag vises den første af tre film i Jyllands største by.
Den første film på programmet er The Social Network om skabelsen af Facebook, og i morgen vises Coen-brødrenes solide western True Grit.
På fredag er det publikum, der bestemmer filmen. Man kan vælge mellem Kongens store tale, Sandheden om mænd og Hævnen, og alle kan allerede nu stemme på, hvilken film der skal vises.
Programmet i Aarhus
Onsdag den 20. juli kl. 22.00: The Social Network
Torsdag den 21. juli kl. 22.00: True Grit
Fredag den 22. juli kl. 22.00: Afstemning