Charlie Chaplin
Charlie Chaplin
Charles "Charlie" Spencer Chaplin blev født i London den 16. april 1889. Han døde i Schweiz juledag 1977.
Charlie Chaplin var en af de største figurer i Hollywoods opstart i 1910-20'erne. Han flyttede dertil i 1913 og skabte mere end 80 film i sin 75 år lange karriere.
Udover at være en af de største komiske skuespillere til dato, var han også instruktør, komponist, producer og forfatter.
Han huskes nok bedst for sin rolle som den lille vagabond med det lille overskæg, bowlerhat og bambusstok, som dukkede op i stort set alle hans kort- og spillefilm.
Chaplin var en af de få skuespillere, hvis karriere overlevede overgangen fra stum- til talefilm. Hans fysiske slapstick komik fungerede bedst uden lyd, og det var først i 1940, han talte for første gang på det store lærred.
Det var i filmen 'Diktatoren', hvor han både spillede en slet skjult parodi på Hitler samt en jødisk barber. Hans tale for fred og medmenneskelighed i slutningen af filmen får en særlig tyngde af at være første gang, man hørte komikerens stemme.
I 1972 blev han tildelt en æres Oscar for "den uvurderlige effekt han har haft på at gøre filmen til dette århundredes kunstform."
Charles "Charlie" Spencer Chaplin blev født i London den 16. april 1889. Han døde i Schweiz juledag 1977.
Charlie Chaplin var en af de største figurer i Hollywoods opstart i 1910-20'erne. Han flyttede dertil i 1913 og skabte mere end 80 film i sin 75 år lange karriere.
Udover at være en af de største komiske skuespillere til dato, var han også instruktør, komponist, producer og forfatter.
Han huskes nok bedst for sin rolle som den lille vagabond med det lille overskæg, bowlerhat og bambusstok, som dukkede op i stort set alle hans kort- og spillefilm.
Chaplin var en af de få skuespillere, hvis karriere overlevede overgangen fra stum- til talefilm. Hans fysiske slapstick komik fungerede bedst uden lyd, og det var først i 1940, han talte for første gang på det store lærred.
Det var i filmen 'Diktatoren', hvor han både spillede en slet skjult parodi på Hitler samt en jødisk barber. Hans tale for fred og medmenneskelighed i slutningen af filmen får en særlig tyngde af at være første gang, man hørte komikerens stemme.
I 1972 blev han tildelt en æres Oscar for "den uvurderlige effekt han har haft på at gøre filmen til dette århundredes kunstform."