Der går en lige linje fra ´Days of Being Wild´ over ´In the Mood for Love´ til ´2046´. Tony Leung spiller Chow, der lejer værelse 2047 på Oriental Hotel og giver sig til at udspionere naboværelset 2046. Chow er en kynisk casanova, der i løbet af filmen får selskab af de mest underskønne kvinder – spillet af asiatisk films største divaer: Gong Li, Zhang Ziyi, Faye Wong og Maggie Cheung.
Men inderst inde drømmer han stadig om den tabte kærlighed. 2046 er nummeret på det værelse, hvor Chow og fru Chan mødtes i ´In the Mood for Love´, og i denne film er 2046 også et mytisk sted i fremtiden. Tallet henviser nemlig til det år, hvor Hongkong skal være en fuldgyldig del af Kina.
´2046´ er en ren fryd for øjet, selv om det kan være svært at hitte rede i fortællingen, der skifter fra 1960´ernes Hongkong til et futuristisk sci-fi-landskab inspireret af film som ´Metropolis´ og ´Det femte element´.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere