Filmen '3' er et tysk trekantsdrama, der foregår i den tyske storby Berlin.
Parret Hanna (Sophie Rois) og Simon (Sebastian Schipper) er moderne storbymennesker. De bor i Berlin, hvor de færdes i kreative kredse og ønsker ingen børn til at ændre på deres liv.
Men efterhånden begynder sprækkerne at vise sig i forholdet, og parret glider længere og længere fra hinanden. Uafhængigt af hinanden begynder de begge en affære med Adam (Devid Striesow), men da Hanna bliver gravid, opstår der naturlig forvirring omkring, hvem der er far til barnet.
'3' er instrueret af Tom Tykwer, der stod bag 'Lola rennt' (1998) og de to internationale storproduktioner 'Parfumen - historien om en morder' (2006) og 'The International' (2009).
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere