
Step by Step Ossama Mouhammed, Syrien 1978, Dokumentar, 23 min Dokumentarfilm produceret i Syrien i 1977, under Hafiz al-Assads styre, der undersøger, hvordan et undertrykkende og autoritært regime påvirker sine borgere. Filmen viser unge fra landområderne, der vælger at migrere til byerne for at slippe ud af det hårde liv som bønder i et traditionelt samfund. En vej, der ofte fører til militærtjeneste og nye former for underkastelse og vold, samtidigt med at de unge fascineres af magten. En intens filmisk undersøgelse af mekanismerne i et autoritært samfund.
A Flood in Baath Country Omar Amiralay, Syrien 2005, Dokumentar, 46 min. Den afdøde syriske dokumentarist Omar Amiralaays (1944-2011) intense og betydningsfulde undersøgelse af det syriske Baath-partis ideologis indflydelse på tænkning og sprog blandt landbefolkningen i det nordøstlige Syrien. Filmen er optaget i nærheden af den menneskeskabte Assad-sø ved Eufrat floden og viser hvordan indoktrineringen i skoler, blandt lærere og elever og hos ældre tribale ledere, har fået folk til at tale en rigid form for ”Nysprog”, hvor de priser partiet og Baath revolutionen.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere