'Architecton' er en episk dokumentarfilm fra den visionære instruktør Victor Kossakovsky.
Flere tusind års arkitekturhistorie er vævet sammen i denne storfilm, som næsten uden dialog - men med billeder så skarpe som flintesten og en lydside så massiv som en kugledyne – bliver en filmisk totaloplevelse.
Filmen undersøger arkitekturhistorie fra de to tusind år gamle ruiner af tempelbyen Baalbek i Libanon til de sønderskudte boligblokke i Ukraine, og helt ned i de geologiske lag, som civilisationens byggesten kommer fra.
Victor Kossakovsky er særligt kendt for sin unikke visuelle stil og sin evne til at skildre forholdet mellem mennesker og naturen samt skabe visuelt slående filmoplevelser i film som Aquarela og Gunda.
'Architecton' havde premiere i hovedkonkurrencen på dette års Berlin filmfestival.
Brugernes anmeldelser
3,0
4 brugere