‘Berlin – die Sinfonie einer Grossstadt’ (1927) griber livet i flugten: Vi svirrer rundt blandt tog og sporvogne, er midt i menneskemasser, blændes af neonlys, men er også i en tidsmaskine af nærvær, der bringer os ind på livet af 20’ernes nygifte, gadebørn, håndværkere og flanører.

Instruktør Walter Ruttmann lod sig i klipningen af filmen inspirere af de russiske montageteorier. Han ønskede at skabe en filmisk symfoni, der samlede alle aktiviteterne i en storbys energiske dagligdag.

Filmen blev prototypen for en særlig genre: Storbysymfonien med sin ikke-narrative, jazzede og dynamisk sansende kalejdoskoper af den nye storbys mangfoldighed af liv. Samlet i en mesterlig fortælling om en enkelt dag i den travle storby.