I fortsættelsen til sidste års BUSTER-film 'Wickie - den lille viking' møder vi igen den unge Wickie, der - selvom han er høvdingens søn - stadig er den største bangebuks i byen Flake. Hvad Wickie mangler i tapperhed, opvejer han dog med sin opfindsomhed, og den får han brug for, da Flakes ærkefjende Sven Den Skrækkelige bortfører Wickies far. Som høvdingens søn er det nu Wickie, der skal lede redningsmissionen, og sammen med sine klodsede krigere - og en blind passager - drager han ud for at befri sin far. Turen mod Sven Den Skrækkeliges borg byder blandt andet på et møde med smukke Valkyrier og en voldsom storm, så Wickie får brug for både forstand og fantasi. Alle sejl er sat til et hæsblæsende eventyr!
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

