"Er du vild med kaniner, duer, korttricks og andre magiske løjer skal du dukke op denne formiddag, hvor BUSTER i samarbejde med Magisk Cirkel byder på fascinerende tryllerier og prisvindende tryllefilm. D. 18. september byder Carsten Nielsen på et forrygende show under sloganet: Duer flyver op - kaniner gør et hop. Carstens trylleshow er i top, mens Jungle Jim - Danmarks vildeste børnetryllekunstner d. 24. september giver den gas med unik magi. Efter trylleshowet vises filmen 'Tryllekunstnerne', hvori Bens far Koos er skovfoged, eller rettere var. For selvom han gerne vil have styr på det hele, er han til stor morskab for Ben og hans søskende temmelig klodset. Bens mor er mindre begejstret for Koos. Det er ikke første gang, han bliver fyret. Da Ben møder sit store idol, tryllekunstneren Hans Smid, får Koos en idé: Et trylleshow - Koos & søn! Men amatører skal passe på med magi, og snart går et forsvindingsnummer helt galt. Filmen vandt publikumsprisen ved året børnefilmfestival i Kristiansand.
Kl. 10: Trylleshow i biografsalen
Kl. 10.30: Visning af 'Tryllekunstnerne'"
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

