Djævlens Trækspil
Akkordeonets forbandelse
Colombianske Ciro Guerra viste
sig som en usædvanligt moden
instruktør, da han tilbage i 2004
debuterede med den prisvindende
La Sombra Del Caminante, og i 2009
fulgte så den ligeledes livskloge
Los Viajes Del Viento, der nu får
danmarkspremiere under titlen
Djævlens trækspil. Manden er
blot 30 år, men alligevel er der en
ømhed og en inderlighed over hans film, som ellers oftest
fremelskes og dyrkes af mere rutinerede instruktører.
Både be- og bjergtagende
Ciro Guerras film er sagte og tyste på samme tid, og der
udveksles således ikke mange ord i Djævlens trækspil, som
til gengæld i en lind strøm præsterer både be- og bjergtagende
billeder af Colombias på samme tid rå og indbydende
natur samt intense close-ups af hovedrollernes
snavsede og svedige ansigter.
Bitterhed og skyldfølelse
Filmen fortæller historien om den let aldrende spillemand
Ignacio Carrillo, der i sindet bærer på både bitterhed
og skyldfølelse, og som har sat sig for at aflevere den
akkordeon tilbage, som ellers i årevis har tjent ham så
godt. Akkordeonet er forbandet af djævlen, og legenden
lyder, at hvis man først er begyndt at spille på det, så vil
man aldrig kunne slippe det igen, hvorfor man vil leve et
liv i ensomhed.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

