Som opvarmning til Danmarkspremieren på Paolo Sorrentinos nyeste film, ’È stata la mano di Dio’ (The Hand of God) gør vi en enkelt undtagelse og viser instruktørens gennembrudsfilm ’The Consequences of Love’ (2004) med Toni Servillo i hovedrollen. Titta di Girolamo (Servillo) opholder sig i isolation på et hotel i Schweiz – på tiende år! Umiddelbart passerer livet forbi den distingverede herre, der henslæber tiden i hotellets foyer og bar, hvor højdemålet af social aktivitet er fåmælte samtaler med bartenderen Sofia (Olivia Magnani). Men jakkesættets inderlomme gemmer på hemmeligheder, som Sorrentino udfolder med mesterlig præcision.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere

