Anton Corbijn spillefilmsdebuterede med dette barske men smukke drama om postpunk-ikonet Ian Curtis fra Manchester-gruppen Joy Division.
'Control' balancerer ramsaltet køkkenvaskrealisme med underspillet humor og knivskarp sort-hvid æstetik – og opruller Curtis’ splittelse mellem to kvinder, som han elskede lige højt.
Især sætter filmen spot på Curtis’ notoriske sceneskræk og frygt for/længsel efter tabet af kontrol – faktorer, der medvirkede til, at han tog sit liv bare 23 år gammel.
Filmen vandt hele fire priser i Cannes og tog æren som årets bedste film ved British Independent Film Awards.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6