Et år inden Maos og kulturrevolutionens endeligt vokser en dreng op i en landsby i det sydvestlige Kina. Han står i front ved den daglige militaristiske morgentræning i skolen i en ny hvid skjorte, hans mor har købt til ham for et helt års rationeringsmærker. Og han oplever i det hele taget denne repressive epoke i kinesisk historie som det barn, der aldrig har oplevet andet, og for hvem livet er stadig kun er et eventyr, politisk undertrykkelse eller ej. Under en tur i skoven møder han en desperat og hårdt såret ung mand, der har dræbt en anden i landsbyen. Nu er politiet på jagt efter ham: Er det politik eller banalt personligt? '11 Flowers' er en eminent velproduceret film med et fascinerende tidsbillede. Den tager, ret uforglemmeligt, sit udgangspunkt i børnene, men er ingen børnefilm. Underholdende, bevægende og stramt fokuseret på sin historie og på, hvor rig, løfterig og foranderlig tilværelsen synes, når den ikke anskues gennem dogmatiske voksenøjne.
OBS: Filmen vises med engelske undertekster.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

