Fra krigsramte Irak til Perus Andesbjerge. Det er vidt forskellige verdener, der mødes i 'Altiplano'. Den belgiske krigsfotograf Grace er vidne til, at hendes personlige guide i Irak bliver skudt for øjnene af hende, mens hun tvinges til at fotografere det. Samtidig må hendes mand Max, der er udstationeret øjenlæge i en afsidesliggende landsby i Perus bjerge, se magtesløs til, mens lokalbefolkningen mister synet på grund af forurening fra den lokale mine. I landsbyen bor den unge jomfru Saturnina ('Milk of Sorrow'), der omgærdet af religion og spiritualisme oplever den forurenede jord som et tegn fra guderne. De spredte handlingstråde samles hurtigt til en poetisk potent skildring af menneskets fælles vilkår, lidelse og tragedie. Geografi spiller her ingen rolle, og Grace krydser Atlanten og rejser til toppen af bjergene i sin egen søgen efter katarsis. Selveste Pasolini våger over de religiøse billeder, ligesom filmen giver en højst aktuel kritik af vestens udnyttelse af lokale naturressourcer.