CPH PIX 2010 - Angel at The Sea

86 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
12-årige belgiske Louis lever et ubekymret liv med sin familie i det sydlige Marokko. Lige indtil hans manio-depressive far en aften deler den mest skræmmende af alle hemmeligheder med sønnen - og for altid ændrer hans liv. Et usynligt bånd af lige dele beskyttertrang og psykologisk overgreb binder dem fra det øjeblik sammen og truer med at hive Louis med ned i faderens mørke hul. Frédéric Dumonts angiveligt selvbiografiske debutfilm er en rystende og gribende skildring om afmagt og ondskab i en krakelerende faderkærlighed. Der er ingen klare grænser for, hvor kærligheden hører op, og den psykiske misrøgt begynder, og fordi Dumont skildrer verden gennem sin 12-årige hovedperson, bevarer filmen et skær af mysterium og eventyr, lidt som i sidste års vinder af PIXs Publikumspris, 'It's Not Me, I Swear'. Sit svære emne til trods er 'Angel at Sea' en taktfuld, åben og smertelig smuk film, der helt fortjent løb med hovedprisen på sommerens filmfestival i Karlovy Vary.



Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: