CPH PIX 2010 - Bad Lieutenant

121 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Som titlen antyder, har vi her at gøre med et remake af Abel Ferraras mørke mesterværk fra 1992. Men den tyske veteraninstruktør Werner Herzog, der faktisk aldrig har set originalen, har ud fra manuskriptet lavet sin helt egen fortolkning af fortællingen om en kokainsniffende politibetjent, der benytter sin autoritet og manglende moral til at holde sit narkotikamisbrug ved lige, og som ikke holder sig tilbage for at spille rivaliserende gangstere ud mod hinanden, hvis det på nogen måde kan hjælpe ham til at betale af på sin voksende spillegæld. Hans kæreste er luder (Eva Mendes), og de to deler bedst kærligheden til hinanden, når de forenes i en stribe hvidt næsepulver. Begrebet 'good cop - bad cop' får pludselig en helt anden betydning, når Nicolas Cage går amok i rollen som den superdopede politimand - nok hans bedste rolle siden 'Wild at Heart'. Herzog er både kendt og berygtet for at søge udfordringer i sit arbejde. Derfor har det sikkert blot frydet ham at høre, at Abel Ferrara har sagt, at alle der var involveret i denne film burde brænde op i helvede. Hvis du er efter en udknaldet narkokomedie med flair for det uventede, behøver du ikke lede længere.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: