CPH PIX 2010 - Blessed

113 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
'Hvem er bange for arbejderklassen?' er titlen på det teaterstykke, som australske Ana Kokkinos fermt har lavet til den gribende multiplotfilm 'Blessed'. Filmen følger først en række teenageres dramatiske oplevelser i løbet af en dag i Melbournes mean streets. Bagefter oplever vi den samme dag fra deres bekymrede mødres perspektiv. Ud fra det sammenstykkes et komplekst portræt af, hvordan forældre og børn, som egentlig vil hinanden, kan havne på dramatisk kollisionskurs. Hvordan reagerer man for eksempel, hvis ens mor uretfærdigt beskylder én for at stjæle? Og hvordan reagerer man som mor, hvis ens barn stjæler ens levebrød? Det uundgåelige og tilfældige væves sammen til en dynamisk og fængslende fortælling fra den australske arbejderklasses hårde hverdag. Det imponerende ensemble inkluderer foruden en række spændende unge navne bl.a. skønne skuespillerinder som Miranda Otto (Eowyn fra 'Ringenes Herre'), Deborra-Lee Furness ('Jindabyne') og en hudløs Frances O'Connor ('Artificial Intelligence: AI').


Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: