Hvordan gør man brug af sin manglende evne til at svømme? Kim Seong-geun har svaret. Da hans kæreste går fra ham, og selvmord synes at være eneste logiske udvej, springer han i vandet fra en bro. Men det går ikke helt efter planen, for skæbnen vil det anderledes, og da han udmattet vågner op, er han skyllet på land på en lille ø midt i den flod, han regnede med skulle tage livet af ham. Selvmordstankerne er nu erstattet af ønsket om overlevelse, men da ingen synes at bemærke hans nødråb, er han tvunget til at blive på øen. Her knytter han langdistance-bånd til Kim Jeong-yeon, der ikke har forladt sit hjem i tre år. Hun holder sig i kontakt med omverdenen udelukkende via internettet og sin kameralinse, og de to finder ud af at kommunikere gennem flaskepost og sandskrift. Der er fortrøstende lidt Tom Hanks over denne udgave af en castaway-fortælling, og instruktøren Lee Hey-jun, et lovende ungt koreansk talent, rammer en genre, der i filmbeskrivelsen fra festivalen i Toronto blev præcist defineret som social sci-fi-romance. Alene det burde lokke folk i biffen.