Filmen mange taler om, men kun få har set, om et grænse-incestuøst forhold mellem en gammel enkemand og hans unge datter - spillet af far og datter Gainsbourg selv. Serge instruerer her sig selv i rollen som den fallerede manuskriptforfatter Stan, der efter sin kones død (som han måske selv har forårsaget) forskanser sig i den lejlighed, hvor han bor med sin datter Charlotte. Når han ikke forsøger at få ekstra penge ud af sin forlægger, der har et godt øje til den unge Charlotte, eller drikke sig ned, knalder han sig vej gennem datterens unge klassekammerater. Tingene er bevidst sat på spidsen i 'Charlotte For Ever', men det kryptiske kammerspil er langt bedre end sit rygte - og meget mere end ren og skær provokation. Det er bestemt ikke en let film, og den skider da også højt og flot på talrige tabuer i forsøget på at stille det alvorlige spørgsmål, om kærlighedens veje nu også er så snorlige, som vi tror. Men skummer man overdrivelserne a la Gainsbourg fra, gemmer der sig både en skalpelskarp dissektion af kærlighedens natur og en bundløst ærlig - og langt fra seksualisteret - kærlighedserklæring fra far til datter.