Ord kan ikke beskrive uhyrlighederne i forbindelse med voldtægten af Nanking - den seks-uger lange periode i 1937, hvor Japan efter at have besat den tidligere kinesiske hovedstad, Nanking, stod bag flere hundredetusinder henrettelser, mens op mod 80.000 kinesiske kvinder systematisk blev voldtaget af soldater fra den japanske hær. Lu Chuan formår alligevel at skildre et af de mest traumatiske kapitler i Kinas historie på særdeles gribende vis, og det endda ved at gå den modsatte vej. Usædvanligt for en krigsfilm - og ikke mindst en asiatisk af slagsen - dyrker 'City of Life and Death' hverken sentimentaliteten eller den nationale indignation. Og mens historiebøgerne er fulde af grusomme vidnesbyrd fra Nanking, nedtoner Chuan skildringerne af uhyrlighederne. Han inkluderer endda en japansk officer i sin kollektivskildring af en række mænd og kvinder, der alle risikerer - og ofrer - deres liv i det belejrede helvede. 'City', der vandt hovedprisen i San Sebastian, er en film om kampen for at bevare værdigheden under de mest ekstreme forhold. Ikke så meget en krigsfilm som en film om at være menneske i noget så umenneskeligt som krig.