Franskmanden Julien ankommer en sen aften til et lille mexicansk fisker-samfund, men noget nager, og selvom vi aldrig får at vide hvad, er det tydeligt, at han har andet og mere end ungdommelig opdagelseslyst med i bagagen. I den lille fiskerby drikker han øl og vandrer formålsløst rundt i området, men knytter også hurtigt bånd til den lokale fisker Pablo, der i sin båd introducerer ham for en verden, der i al sin overrumplende simpelhed gradvist får pustet nyt liv i hans triste ansigt. Hvad Julien egentlig er på flugt fra er ikke det væsentlige i 'El Calambre', der som instruktøren Matías Meyers tidligere novellefilm 'Wadley' - om en ung backpacker på peyote-trip i den mexicanske ørken - har den visuelle skildring af en personlig erkendelsesrejse som sit umiddelbare omdrejningspunkt. Som i 'Wadley' er den simple historie stilsikkert formidlet som indgangen til en ny og drømmende verden, der væver sig umærkeligt omkring sin hovedperson, og den stillestående handling om hverdagens små øjeblikke er her skildret med en finmasket sans for både skønheden i detaljen og umiddelbarheden i de personlige relationer.