Søskendeparret Daniel og Ana har det hele: en velhavende familie, Ana står for at skulle giftes med sin drømmemand, og den yngre Daniel er ved at opdage sin personlige og seksuelle identitet. Men verden vendes på hovedet, da de bliver kidnappet af en bande i Mexico Citys gader. Banden er ikke i første omgang ude efter penge. I stedet tvinger de bror og søster til at have sex foran kameraet og truer med at slå dem ihjel, hvis de ikke makker ret. Det forekommer langt ude, og var det ikke for de konkluderende underteksters markering af, at filmen er baseret på virkelige hændelser, ville man formentlig ikke tro det. Selve kidnapningen finder sted allerede tyve minutter inde i filmen, og resten af filmen handler om, hvordan Daniel og Ana hver især forholder sig til det traume, den forcerede gensidige voldtægt har efterladt dem med. De spillefilmdebuterende hovedrolleindehavere Marimar Vega og Dario Yazbek Bernal (halvbror til Gael Garcia Bernal) brillerer i det grufulde drama om et emne, der giver tabu en helt ny betydning.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

